Herretøj
Dametøj
Herresko
Damesko
Rygsække
Telte
Outdoor Udstyr
Soveposer
Skiudstyr
Outlet
Mærker

Fjällräven

Historien om Fjällräven startede i 1950, med den 14årige dreng, Åke Nordin, fra Örnsköldsvik i det nordlige Sverige. Åke Nordin ønskede at tage på vandretur oppe i bjergene, men følte sig begrænset af datidens rygsække. Han besluttede derfor at gøre noget ved det på egen hånd, og byggede en træramme der kunne fordele vægten på ryggen langt bedre end de gamle tasker. Derefter syede han en sæk af kraftigt bomuldsstof, som han fastgjorde på trærammen med læderremme. Bæreremmene lavede han af strimler af kalveskind. På den måde var det ikke alene mere komfortabelt men det var også muligt at bære mere. Den trinformede bærerem fordelte belastningen bedre over ryggen og øgede ventilationen mellem ryg og rygsæk.

Åke Nordin, der selv var vant til at tilbringe det meste af sin tid udendørs, formåede på den måde at gøre naturen mere tilgængelig for mennesker med det rigtige udstyr. Den rygsæk ramme blev starten på Åke Nordin’s firma der begyndte i 1960, og som stadig fokuserer på smarte innovative måder at opnå bedst mulig støtte og komfort, forbedre materialerne, forøge bevægeligheden og formindskeægten på produkterne.

Men han stoppede ikke der. Åke begyndte herefter at tænke i telte, der på det tidspunkt bestod af et tungt bomuldslagen. Han kom med en meget enkel løsning: med et vandtæt ydertelt og et ventilerende indertelt vil fugten slippe ud fra interteltet og blev kondenseret på indersiden af det udvendige materiale. På den måde blev man hverken våd eller kold.
I 1966 tog Fjällräven med på den skandinaviske Grønlandsekspedition for at afprøve deres telte. Under en vandring fik Åke en ny idé; af en rulle af gedigent, robust teltdug, der havde været for kraftigt til at et telt kunne få en lav vægt, tog han sin saks og klippede omridset af sin egen jakke ud af stoffet. Det viste sig at stoffet havde de egenskaber Åke havde manglet i sit friluftstøj – det var både hurtigttørrende og utrolig slidstærkt. Men Åke Nordin stoppede ikke dér - han begyndte at lede efter en måde hvorpå han kunne gøre stoffet mere vandafvisende. Den endelige idé kom fra hans barndomstid i Örnsköldsvik. Dengang havde han voksbehandlet sin buksebag for ikke at blive gennemblødt når han stod på ski.

Åke begyndte så at kombinere en blanding af bivoks og paraffin. Ved opvarme og påføre voksblandingen, blev stoffet vand – og vindafvisende og endnu mere slidstærk. Produktet fik navnet G-1000 (G for Grønland), og voksen blev kaldt Grønlandsvoks.

Sidst i 70’erne viste undersøgelserne at Sveriges befolkning havde store problemer med ryggen, og de ramte var yngre og yngre. Fjällräven valgte derfor at gå ind med en alternativ skoletaske til Sveriges unge. Blev belastningen fordelt fra den ene skulder til begge sider af kroppen, ville man i mindre grad opleve rygproblemerne . Kånken blev derfor et kæmpe hit som aflastede skolebørnenes skuldertasker.
Navnet Fjällräven er det svenske navn for polarræven der lever i Sveriges bjerge under de hårdeste vejrforhold, da den først ved -40o skal øge stofskiftet for at bibeholde varmen. Polarræven har, som det er Fjällrävens intention, tilpasset sig ekstremerne.
 
  • Outshop
  • Falkoner allé 73 B
  • 2000 Frederiksberg
  • Tlf.: +45 38 32 10 60
  • Mail: info@outshop.dk